mandag den 8. maj 2023

Ansøgningsfrist til LAG-pulje er den 31. maj 2023

Tilskud ▪
Bestyrelsen for  LAG Småøerne skal  nu fordele de første tilskudsmidler til projekter på småøerne. 

Den første ansøgningsfrist til småøernes LAG-pulje er således allerede den 31. maj 2023. 

Ansøgningsskema og vejledning til LAG-ordningen finder man her på vores hjemmeside: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/p/lag-tilskud-2023.html 

LAG-ordningen er finansieret af "landdistriktsmidler" fra EU. 

Foreningens bestyrelse skal også fordele midler fra den nationale NFLAG-pulje, som er med danske statsmidler til "fiskeriområder". Den første ansøgningsfrist til NFLAG-puljen er den 31. august 2023 kl. 12.00.

Med NFLAG-ordningen kan LAG-bestyrelsen støtte projekter indenfor temaet Hav, havn og fiskeri, som er fastsat i foreningens Udviklingsstrategi 2023-2027. Under dette tema støtter vi: 

  • Udvikling af det eksisterende fiskeri
  • Sikring og udvikling af faciliteter på havnen
  • Vandet som attraktion
  • Øget samarbejde mellem aktørerne

Man kan læse mere om NFLAG-puljen her: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/p/nflag-tilskud-2023.html

Kontakt til koordinatorerne
Man bør altid kontakte vores koordinatorer, hvis man overvejer at sende os en ansøgning. Vores koordinatorer,  Anja Bech Knudsen og Morten Priesholm, er klar til at hjælpe og vejlede. 

Man kan kontakte Anja Bech Knudsen for at høre mere om tilskudsmulighederne i denne LAG-ansøgningsrunde. Anja kan kontaktes på tlf. 20 30 99 17 og mail ak@lag-smaaoerne.dk. 

For information om tilskudsmulighederne i FLAG-puljen kan man kontakte Morten på tlf. 22 32 84 93 og mail mp@lag-smaaoerne.dk. 

Koordinatorerne kan vejlede om LAG og FLAG-ordningerne og være med til at vurdere og diskutere projektets idé og indhold.