På seminaret blev
både drøftet lokal ø-markedsføring og mere landsdækkende markedsføring (som fx
ø-passet), og også begrebet branding blev nævnt.
Fra LAG Småøernes koordinator, Morten Priesholm, lød anbefalingen, at markedsføring
(eller branding) af småøerne bør bygge på et tæt samarbejde med øernes
turismevirksomheder.
1. samarbejde (om
bl.a. udvikling af lokale turismeprodukter og tilbud)
2. nye investeringer (i den enkelte virksomhed)
3. produktudvikling og
forretningsudvikling.
Han understregede
også, at ø-virksomhederne derfor bør være en del af den organisering, som står
bag en ø-markedsføring.
Baggrunden for
seminaret var arbejdet i en tænketank for dansk ø-turisme, som i 2017 blev etableret af
ø-sammenslutningen, og hvor LAG Småøerne også havde plads. Ø-turisme omfatter i denne sammenhæng de 27 småøer (samlet i Sammenslutningen af Danske Småøer) samt øer som Læsø, Ærø, Fanø, Langeland og Bornholm.
Ideen om et
turismesamarbejde, der samler 35-40 øer, er udsprunget erfaringerne med
ø-passet i 2016 og 2017. Seminaret gav da også en status for indsatsen omkring
ø-passet, som Sammenslutningen af Danske Småøer stod bag i 2017. Ø-passet
videreføres og udvikles nu af Landdistrikternes Fællesråd.
På seminaret fik
ø-virksomhederne og de lokale og kommunale turismeorganisationer mulighed for
at drøfte perspektiverne i et nyt samlet ø-samarbejde.
Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer holdt oplæg om Tænketanken og ideerne bag etableringen af en mulig ø-destination, og Eskild Hansen fra Eskild HansenStrategibureau satte fokus på Visioner om en ø-destination. Er det en god idé – hvorfor og hvordan? Potentialer for et ø-brand.
Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer holdt oplæg om Tænketanken og ideerne bag etableringen af en mulig ø-destination, og Eskild Hansen fra Eskild HansenStrategibureau satte fokus på Visioner om en ø-destination. Er det en god idé – hvorfor og hvordan? Potentialer for et ø-brand.
I et referat fra seminaret hedder det bl.a.:
- Ø-riget er et godt udgangspunkt for markedsføring sammen med ø-passet. Det er nødvendigt med en fælles overligger og udvikling af begrebet "en ø".
- Øerne egner sig ikke til en "destination" på grund af geografisk og indholdsmæssig forskellighed.
- Et ø-brand kan udvikles med baggrund i ø-passet, så et fælles ø-koncept fastholdes, mens de enkelte øer samtidigt markedsføres på deres "signatur".
- Et brand kræver ikke den samme organisatoriske struktur som en destination, men det anbefales, at der er et nationalt ophæng, så øerne tænkes ind i en større sammenhæng.
- Det er nødvendigt at samarbejde med fastlandet, da kapaciteten på (små)øerne ikke er stor nok til at klare alt.
- En dynamisk tilgang til udviklingen af et brand er hensigtsmæssig, idet de enkelte turistvirksomheder aktivt skal være med i partnerskaber – og det vil naturligt nok foregå i forskelligt tempi og behov.
Seminaret gennemførtes i regi af Sammenslutningen af Danske Småøers projekt Øerne på turisme-landkortet: Ø-PAS 2017, som har et samlet budget på 1,425 mio. kr. med økonomisk støtte fra bl.a. Landdistriktspuljen under Erhvervsstyrelsen.
I forbindelse med
projektet var der nedsat en tænketank for dansk ø-turisme med repræsentanter fra
Sammenslutningen af Danske Småøer, Danske Færger A/S, Færgesekretariatet,
VisitDenmark og LAG Småøerne.
Referat fra seminaret (som pdf-fil): https://www.dropbox.com/s/mrs0yqaxals2b12/Referat%20t%C3%A6nketanksseminar%2024%20jan%202018.lo.pdf?dl=0
Tænketanken for dansk
ø-turisme: http://lag-smaaoerne.blogspot.dk/2017/01/ny-tnketank-for-dansk-turisme.html
Projekt Ø-PAS 2017: www.danske-smaaoer.dk/%C3%B8erne-pa-turismelandkortet-%C3%B8-pas-2017
Ø-passet hos Landdistrikternes Fællesråd: www.landdistrikterne.dk/ikke-kategoriseret/dansk-oe-succes-fortsaetter-med-at-tiltraekke-turister/
Mere om seminaret: http://lag-smaaoerne.blogspot.dk/2017/12/turisme-hvordan-ser-de-lokale.html
Mere om seminaret: http://lag-smaaoerne.blogspot.dk/2017/12/turisme-hvordan-ser-de-lokale.html