Skulle de dreje nøglen rundt eller forsøge at drive forretningen videre som forening? På Lyø blev øens købmandsbutik reddet af lokale, der takket være frivilligt engagement, LAG-tilskud, økonomisk støtte fra (overraskende) mange sider og en engageret forpagter i dag har succes med at drive Lyø Købmandsgaard.
På Lyø gælder det den folkeejede Lyø Købmandsforening, der ejes af 180 medlemmer. Den daglige drift af butikken står en forpagter for.
- Jamen, prøv lige at se. Det er ligesom at komme i Bilka. Der er noget af alting, siger han og slår ud med armen mod hylderne i Lyø Købmandsgaard, hvor variationen af kager, brød og andre dagligvarer rigtigt nok minder om et større, dansk supermarked.
- En købmand er
altafgørende for en ø. Hvis ikke den var her, tror jeg ikke, at der boede en
tredjedel af de mennesker, der gør i dag, fortsætter han.
- Og så gør det jo
ikke noget, at købmanden er meget social og sørger for, at selv de sejlere, der
kommer allersidst ind i havnen om aftenen, også får noget at spise, siger han
og nikker mod Anne Mette Vestergaard på den anden side af disken.
Uvis fremtid i
faldefærdige rammer
Siden 2014 har Anne
Mette Vestergaard sammen med sin mand været forpagter af Lyø Købmandsgaard.
Parret flyttede ind i et stort byggerod, for netop på det tidspunkt undergik
købmandsbutikken på Lyø en af de største forvandlinger i hele dens 90-årige
historie.
Ikke alene blev den nedslidte butik og privatboligen moderniseret.
Ejerforholdene ændrede sig også. Alt det fortæller Anne Mette Vestergaard og
kasserer i Lyø Købmandsforening, Ulla Jeppesen om, da de trækker sig tilbage i
forpagterens private afdeling, en lys og indbydende længe med nyt køkken-alrum,
som ligger i umiddelbar forlængelse af butikken.
Ulla Jeppesen bor på en gård lige ved siden af købmanden og har fulgt butikkens op- og nedture de sidste 30 år. Det var meldingen om, at øens købmand, Palle, ville trække sig tilbage, der i 2013 fik hende til at spekulere.
 |
| Ulla Jeppesen (th), formand for Lyø Købmandsforening, i privatboligen hos købmand og forpagter Anne Mette Vestergaard. |
Sandsynligheden for, at der ville dukke en køber op til den faldefærdige butik, var lig nul.
- Vi var nødt til at
have en købmand, men vi var også nødt til at kunne tilbyde nogle ordentlige
rammer, siger Ulla Jeppesen, der understreger, at uden en købmand ville der
ikke komme nogen sejlere til øen, og uden sejlere ville der ikke kunne
eksistere en købmand.
Fra eneeje til
folkeeje
Derfor tog Ulla
Jeppesen initiativ til at stifte en forening, der skulle købe bygningen, sætte
den i stand og leje den ud til en forpagter. Man skævede til naboøen Avernakø,
hvor beboerne også ejer købmandsbutikken. Lyø Købmandsforening blev stiftet,
foreningen udbød indskudsbeviser á 500 kroner og gældsbeviser á 25.000 kroner.
 |
| Lyø Købmandsgaard, sommeren 2019 (foto: Geopark Det Sydfynske Øhav) |
Derefter hyrede foreningen først en byggerådgiver og dernæst en professionel fundraiser til at skrive ansøgninger til LAG Småøerne og Ø-støtten (under Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, red.).
- Det var dyrt, men godt givet ud, pointerer Ulla Jeppesen.
Foreningen kaldte
det ”Fremtidssikring af Lyø Købmand” og inddelte projektet i etaper. I 2014
blev butik og bolig renoveret, og i 2017 fik foreningen igen LAG-tilskud og Ø-støtte –
denne gang til at rottesikre lageret og lave et nyt frostrum i den gamle
bindingsværksbygning bag butikken.
- Tilskuddene har
betydet alt for os. Vi havde ikke kunnet skaffe penge til både at købe
ejendommen og sætte den i stand, så det var muligt for nogen at drive
forretningen.
• Øhavets Natur- og Smakkecenter |
Eksistens vigtigere
end afkast
Foreningen bag Lyø
Købmandsgaard er dannet med ét formål: At sikre, at øboer og gæster også i
fremtiden har et sted at handle på øen. Modsat en almindelig virksomhed er
profit ikke målet. Den er med andre ord folkeejet eller et kooperativ, som det
kaldes i andre lande.
 |
| Susanne Westhausen, direktør i Kooperationen (pressefoto) |
Modellen vinder i
stigende grad frem, fortæller Susanne Westhausen. Lige fra indbyggerne i
Fredensborg, der har valgt at købe byens boghandel, til borgere i
landdistrikter, der opretter og driver en lokal busrute.
- Den slags starter, når der er behov, som ikke bliver dækket andre steder fra, fastslår Susanne Westhausen, der kalder eksemplet fra Lyø for ”rigtig vellykket”. Blandt andet fordi foreningen løbende minder om aktiviteter og resultater på Facebook, i nyhedsbreve og på hjemmesider.
- Den lokale
forankring er altafgørende. Det er jo let at skabe begejstring, når der opstår
en krise, som vi sammen kan løse. Fx at købmanden er ved at lukke, men efter et
stykke tid, mister mange frivillige pusten, eller man bliver fristet af de gode
tilbud på fastlandet, og derfor er det vigtigt hele tiden at minde omgivelserne
om betydningen, siger Susanne Westhausen.
|
Mange varer og
vinteråbent
Aftalen med
forpagter Anne Mette Vestergaard og hendes mand viste sig at være et godt
match. Anne Mette er uddannet pølsemager og procesteknolog i
fødevareindustrien, hun stammer fra Lyø, og hun var, da hendes mand fik job som
havnefoged på øen, klar til at vende hjem.
 |
| Anne Mette Vestergaard er forpagter og købmand i Lyø Købmandsgaard |
- Det er mig, der ved, hvad der sælger, og det
ville fx være et problem, hvis jeg havde en bestyrelse, som kun ville have
økologiske varer, for det ved jeg, at der ikke er et marked for til andet end
turister, og når vi har ø-lejr.
Men kundernes ønsker
imødekommes. Et af Anne Mettes principper er nemlig, at hvad hun ikke har, kan
hun skaffe i løbet af få timer, og på fastlandet sørger hendes far for, at der
bliver hentet varer, som bliver sendt over med færgen.
Et aktiv for øer
Formanden for
Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, er ikke i tvivl om
betydningen af at have en dagligvarebutik på øerne.
- Det er med til at holde huspriserne oppe på både helårsboliger og sommerhuse, og det har betydning for tilflytning, at interesserede kan se, at det er muligt at handle, siger Dorthe Winther, der også nævner forretningens sociale funktion på en ø.
 |
| Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer (pressefoto) |
- Når øboerne selv har skudt penge eller kræfter ind i at få fx købmanden til at overleve, føler de et større ansvar for at handle der, og derudover giver det også god mening, at midler, som tildeles via Ø-støtten (fra Erhvervsministeriets Landdistriktpulje, red) eller LAG-midler, bliver på øen, fordi det er en forening, som får dem, siger Dorthe Winther.
Ifølge hende er den
største udfordring for de folkeejede virksomhederne, at bestyrelsen ikke
nødvendigvis har kompetencer til at gennemskue budgetter, virksomheds- og
udviklingsplaner.
- Det er jo frivillige, der skal drive en virksomhed, som tilmed har kæmpestor betydning for øen. Derfor er der også et vist pres på bestyrelsen, men heldigvis er der mange, som tager det ansvar på sig og gør det rigtig godt, siger Dorthe Winther.
Krav til bestyrelsen
For det er mere
krævende at være bestyrelsesmedlem i en forening, der driver virksomhed,
bekræfter Ulla Jeppesen.
- Vi kan jo ikke nøjes med at arrangere bankospil en gang om året, som hun siger.
Ulla Jeppesen står
bl.a. for løbende kasse- og momsregnskaber og foreningens nyhedsbreve.
Lyø Købmandsforening står også for vedligehold, og har bl.a. en årlig arbejdsdag,
hvor mange lokale og sommerhusgæster hjælper til.
 |
| Lyø Købmandsgaard, december 2019 |
- Vi oplever stor opbakning. Også økonomisk. Fx har vi en tysk sejlerfamilie, der sender os større og mindre beløb, hvis de har læst i nyhedsbrevet, at vi mangler til det ene eller det andet, fortæller Ulla Jeppesen om foreningen, der i dag har 180 medlemmer.
Købmandsforeningens
indtægter kommer alene fra medlemskontingenter, butiksforpagtning og udlejning
af bolig. Forpagtningsindtægten udgjorde i starten to procent af købmandens
omsætning, men aftalen blev lavet om efter et par år, fordi forpagteren havde lille
avance på bl.a. tobaks- og apotekervarer, der udgjorde en stor del af
omsætningen. I dag betaler Anne Mette Vestergaard 7.200 kroner for
forpagtningsaftalen og 1.800 kroner i husleje om måneden.
- Det løber kun lige rundt, og der er mange timer i det, men jeg er jo fra Lyø og vil så gerne have, at den her ø fortsat skal leve, siger hun.
Tekst og foto: Journalist Lene Terkelsen
LINKS:
- Lyø Købmandsforening: http://lyø.dk/lyoe-koebmandsforening/
- Lyø Købmandsgaard: www.lyø-købmandsgaard.dk
Kommunen ser værdien i folkeeje
I Faaborg-Midtfyn Kommune glæder borgmester Hans Stavnsager sig over initiativer som Lyø Købmandsforening.
- Vi har nogle stærke og levende lokalsamfund, når der er borgere, som engagerer sig og skaber tilbud – hvad enten det er en købmand eller et forsamlingshus. Det er af afgørende betydning for en kommune som vores, siger han.
Faktisk vil man i kommunen i foråret 2020 diskutere, hvordan man bedst kan understøtte denne type initiativer, fortæller Hans Stavnsager.
- Vi må jo ikke give direkte erhvervsstøtte, men har overvejet, om man kunne flytte kommunale funktioner ud til sådan nogle steder, så borgerne fx kunne afhente hjælpemidler der.
På den måde kan vi hjælpe med, at der kommer flere ind i butikken, siger Hans Stavnsager, der også peger på handelsaftaler med kommunale institutioner som en mulighed.
- Generelt er vi åbne for ideer, hvis den her type virksomheder henvender sig med et bud på, hvordan vi kan hjælpe dem, siger Hans Stavnsager.
I tilfældet med Lyø Købmandsforening sørgede Faaborg-Midtfyn Kommune for en ”mellemfinansiering”, indtil LAG-midlerne blev udbetalt.
• Ø-støtte: 268.315 kr. |
(Kilde: Ulla Jeppesen, kasserer i Lyø Købmandsforening) |