torsdag den 15. september 2022

Aarø: Stort havneprojekt skal skabe ny udvikling

Ø-HAVNEN ▪ På Aarø samarbejder en gruppe øboere med Haderslev Kommune om et stort udviklingsprojekt, der skal give forslag til udvidelse og forbedring af øens havn. 

Ideen er, at havnen i højere grad skal være et attraktivt sted for turister og øboere – med nye faciliteter, flere spisesteder og nye rammer, som lægger op til aktiviteter og kulturbegivenheder, mens man på samme tid klimasikrer bygningerne på havnen. En forøgelse af antal bådepladser i havnebassinet er også en del af planerne. 

I denne minidokumentar fortæller øboerne om deres havn og arkitekt Søren Kristensen fra LABLAND Architects beretter om udviklingsplanerne. 


Havnegruppen på Aarø har deltaget i vores projekt Ø-HAVNEN, hvor vi sammen med rådgivere fra LABLAND Architects arbejdede med en lang række ideer, som kan gøre øhavnene endnu mere attraktive.



Filmen er produceret for LAG Småøerne af Moxtell Productions, www.moxtell.dk