- Som politikere er vi nødt til at værne om yderområderne, de små samfund – og småøerne.
- Hvis først man accepterer det har I jo selv valgt-argumentet, så er vi på en meget uheldig glidebane. Det kan begynde med småøerne, og så pludselig handler det også om landsbyer på Sydsjælland.
Sådan lød det fra Kasper Roug (S), da LAG Småøerne den 14. april 2023 holdt politisk debat som optakt til foreningens generalforsamling.
Kasper Roug er Socialdemokratiets landdistriktsordfører i Folketinget og formand for Folketingets Udvalg for Småøer (UFS). Han var inviteret til debatmødet sammen med Susie Jessen (DD), som er Danmarksdemokraternes landdistrikts- og ø-ordfører. 35 øboere fra hele landet var mødt op til arrangementet i Odense.
I debatten sagde Kasper Roug også, at der ikke må være grundlæggende forskel på den service, man oplever i byerne, og den service, man oplever i landdistrikterne og på øerne.
- Men der er jo lige nu politiske signaler, der netop går i retning af, at vi i fremtiden må acceptere større forskelle i den service, det offentlige leverer. Og kan det ikke komme til at ramme småøerne? lød det i et indlæg fra salen.
”Det skal være frivilligt at være frivillig”
Susie Jessen slog fast, at man skal undgå de forskelle, men erkendte også, at der er brug for nye løsninger:
- Kan flere sociale opgaver løses af frivillige, altså i et samarbejde mellem professionelle og frivillige øboere? Jeg kunne godt forestille mig, at nogle plejeopgaver klares i sådan et samarbejde. Som samfund er vi nødt til at lede efter den slags løsninger. Også på småøerne, sagde hun.
- Ja, men husk at der skal være en balance. De professionelle skal have ansvaret og løse langt de fleste opgaver. Det skal være frivilligt at være frivillig, lød det derefter fra en øbo i salen, inden debatten drejede i retning af planloven. De to politikere var enige om, at der er brug for særlige løsninger, når det gælder rammerne for udvikling af erhverv og faciliteter på småøerne.
Beskyttelse og benyttelse af naturen på øerne
- Vi skal se på både planloven og naturbeskyttelsesloven. Det er vigtigt, at vi som samfund har de rammer, men der skal også være plads til udvikling. Natur- og strandbeskyttelse skal ikke forhindre al udvikling på småøerne. Derfor er der dispensationsmuligheder. Og derfor er der nye muligheder i den politiske aftale om planloven fra 2022. Men måske skal vi gøre mere? lød det fra Kasper Roug.
- Strandbeskyttelsen handler om at beskytte naturen. Men der må være løsninger, hvor der både er plads til naturen og til lokal udvikling. I vil jo også beskytte jeres enestående ønatur, uddybede han og fremkaldte en replik fra salen:
- Den nuværende praksis er alt for rigid. Der er brug for mere forståelse og en anden balance i beskyttelse/benyttelse-forholdet. Som politikere må I tage ansvar for, at lovgivningen fungerer efter hensigten, lød det.
- Ordningen med frilandsbyer og friøer kan måske åbne for nogle nye muligheder, svarede Kaper Roug og fortsatte:
- Vi skal i gang med den politiske behandling af oplægget fra Landdistrikternes fællesråd og ø-sammenslutningen. Der skal noget lovgivning på plads. Det er aftalepartierne (jf. den politiske aftale fra 2022, red.), der skal i gang. Sidst på året ved vi mere. Med en eller flere friøer skulle vi gerne få løsnet grebene lidt.
- Det er spændende, hvilke regler det kommer til at handle om? Og hvilke konkrete initiativer, der bliver plads til? Er det noget der kommer til at batte noget? Eller ender vi bare med bordbænkesæt og infoskilte? Og bliver det nogensinde til mere end en forsøgsordning for en eller to øer? lød det fra salen.
- Målet er bestemt, at det skal gøre en forskel. Nu må vi se, hvad partierne kan blive enige om i de kommende de forhandlinger, svarede Kasper Roug.
Artiklen findes også i Ø-posten nr. 192 fra juni 2023: www.epaper.dk/jtoas/oposten/o-posten-02-2023_e-paper/