onsdag den 17. juni 2015

Realdanias Underværker åbner igen i september

Med kampagnen Underværker - bygningsarvens ildsjæle vil fonden Realdania ”fremme ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for lokalsamfundet”. Startskuddet til kampagnens anden (og sidste) ansøgningsrunde lyder den 23. september 2015.

Kampagnens formål er bl.a. at inspirere ildsjæle til at ”sætte gang i nye, innovative projekter i det byggede miljø” og at ”kvalificere bygningsarvens ildsjæle i arbejdet med at udvikle, organisere og gennemføre frivillige ildsjæleprojekter”.


Realdania forventer at støtte mere end 50 projekter gennem to ansøgningsrunder. Første ansøgningsrunde er afsluttet.


Læs mere om kampagnen her: www.undervaerker.dk