onsdag den 1. juli 2015

Fur-virksomhed forsøger sig med crowdfunding

Lisbeth Klode fra Fur Ø Gårdbutik har udviklet en serie hudplejeprodukter baseret på moler fra Furs undergrund. Serien kalder hun Fur Moler Care, og hun er nu i færd med at skabe kapital til produktion, design og markedsføring.

En af hendes veje er crowdfunding via hjemmesiden kirckstarter.com. Her forsøger hun at rejse en mindre startkapital på 110.000 kr. Hun har valgt en rewardbaseret crowdfunding, hvor donorerne får et af produkterne som tak for bidraget.

I samarbejde med virksomheden Business Innovation Denmark leder Lisbeth Klode også efter mere traditionelle investorer, meget gerne ”investorer som aktivt kan bidrage med kompetencer inden for salg og markedsføring”.

Find hudplejeserien her www.furmolercare.com
Læs om crowdfunding her: www.bidenmark.com/fur-moler-care-paa-kickstarter/