Fur ▪Turisterne på Fur
har nu adgang til nyttige informationer og turtips via syv digitale skærme.
Skærmene, som bl.a. står på øens campingplads, på havnen og ved Dagli’Brugsen,
er en del af et større turismeprojekt på Fur.
Cirka 200.000
turister besøger hvert år Fur, og det er disse gæster, der med de nye
informationsskærme bliver guidet rundt til seværdigheder, spisesteder og
kulturelle begivenheder i hele Skive Kommune.
Bag initiativet står
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET), og skærmene er etableret med midler
fra projektet Turismeudvikling på Fur - Samarbejde og synlighed.
Projektet har
fået støtte fra LAG Småøerne, og det indeholder også et ’netværksforløb’, hvor
Furs turismevirksomheder over en toårig periode kan deltage i en faglig opkvalificering.
Fur-virksomhederne får mulighed for sammen at udforme en strategi for det
fremtidige turismearbejde med fokus på Furs identitet og turisternes
efterspørgsel. Forløbet indeholder også møder og workshops med faglige temaer, fx værtskab
og service, eventudvikling eller fundraising. I projektet tilbydes
virksomhederne desuden konkret sparring til individuel forretningsudvikling.
De digitale
informationsskærme er opsat ved Fur Havn, Fur Camping, Fur Kaffe og The, FurBryghus, i Fursund Turistinformation, i Dagli’Brugsen og på Furs museum.
Skærmene indeholder information om bl.a. oplevelser, spisesteder,
overnatningssteder og begivenheder i Skive kommune, og herudover er der
mulighed for at se vejrudsigten og få information fra rejseplanen.dk.
Projektet Turismeudvikling på Fur - Samarbejde og synlighed supplere en mere strategisk indsats Skive Kommune har iværksat for at styrke en oplevelsesklynge på Fur. Med udgangspunkt i en turisme- og oplevelsespolitik vil kommunen i samarbejde med virksomheden Kvistgaard+HIRD og Furs virksomheder udvikle og beskrive en strategi for Fur som oplevelsesklynge.