Landdistrikternes
Fællesråd har fået 500.000 kr. til at styrke ø-passet med en digital platform
og nye ”formidlingspunkter” på øerne. Samtidig kan Feriehusudlejernes Brancheforening med 201.930 kr. booste udlejningen på Askø/Lilleø, Fejø og Femø.
Det er bl.a. 750.000 kr. til en ny havnebygning på Femø og 357.875 kr. til en traktorturistbus på Omø. På Fur skal der med ø-midlerne indkøbes nye udlejningselcykler, og på Strynø kan Øhavets Natur- og Smakkecenter nu anskaffe et sæt stand up padlle boards til turisterne.
Om de tre største turismeprojekter skriver Erhvervsstyrelsen, som står bag
Landdistriktspuljen og ø-støtten:
1. Visit Vestsjælland
A/S: Øerne langs Sjællands vestkyst som turismeprodukt
Formålet med
projektet er at udvikle, gennemføre og evaluere en metode for samarbejde og
forretningsudvikling blandt små og større aktører på øerne Sejerø, Nekselø,
Agersø og Omø samt med færgerne og samarbejdende aktører på den sjællandske
kyst. Projektet hviler på anbefalinger i en rapport fra marts 2018 om Sejerøs
potentiale og på erfaringer fra LAG & SaDS-projektet "De små øer -
destinationer med kvalitet.
2. Landdistrikternes
Fællesråd: Ø-passet som platform for formidling af ø-aktiviteter
Formålet med
projektet er at styrke ø-passets digitale formidlingsplatform og fællesskabet
mellem Ø-passets brugere/gæster og lokale leverandører/værter. Med projektet
udvikles bl.a. et digitalt ø-pas med natur- og kultur-fortællinger, og der skal
opsættes fysiske formidlingspunkter med ø-info-standere. Der gives særlig
prioritet til de mindre øer, der allerede har en vis turisme (bl.a. Anholt,
Fejø, Fur, Mandø, Orø og Årø).
3. Feriehusudlejernes
Brancheforening: Liv på de små øer gennem flere huse til udlejning til turister
Formålet med
projektet er, at der gøres en markant indsats for at udleje flere huse og
feriehuse på de små øer i Danmark. Med projektet skal der fremskaffes fakta og
ske formidling af fakta til ejere af huse og feriehuse på de små øer, så ejerne
i større grad vil udleje deres huse og feriehuse til turister. Projektet bygger
på projektet "Liv i landsbyerne gennem flere huse til udlejning til
turister", som aktuelt er ved at blive gennemført. Projektet tager
udgangspunkt på Fejø, Femø og Askø/Lilleø.
Med 750.000 kr. tilskud er havnehuset Stenbideren absolut topscorer, når det gælder ø-støtte. Stenbideren er nemlig det projekt der i tidens løb har fået det største tilskudsbeløb fra puljen til støtte til projekter på de små øer. Projektet har desuden fornylig modtaget 1.00.000 kr. i tilskud fra Nordea-fonden. Erhvervsstyrelsen beskriver projektet sådan:
Femø Beboerforening:
Stenbideren
Femø Havn er den
mest besøgte lystbådehavn i Lolland Kommune. Med projektet vil man på Femø Havn
opføre bygningen "Stenbideren", der skal være med til at skabe et
hyggeligt maritimt miljø på Femø Havn og indeholde et stort lyst hyggerum med
udsigt over havnebassinerne, en stor naturbase, et værksted/lokale til
havnefogeden, samt cykeludlejning.
Oversigten over "Projekter på de små øer til Landdistriktspuljens 2. ansøgningsrunde 2018" findes
her: https://www.livogland.dk/sites/livogland.dk/files/dokumenter/puljer/stoettede_projekter_paa_de_smaa_oeer_2._runde_2018.pdf
Erhvervsministeriets
pressemeddelelsen er her: https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/december/10-6-millioner-kroner-til-landdistrikter-og-smaaoeer/