Johanne Bugge |
Johanne Bugge begynder med at spørge: ”Vil I reelt have flere turister? ”. I interviewet med
Ø-postens journalist, Lene Terkelsen, forklarer hun:
"Der skal være en
vilje og et ønske på øen om at få flere turister og tjene mere på dem, hvis man
skal gå helhjertet ind i arbejdet. Alle er værter på en ø, og det er vigtigt at
trække i samme retning. Naturligvis i samarbejde med kommunens turist- og erhvervsindsats."
Ofte ser jeg, at der
er mange ildsjæle på øerne, men alt for lidt strategisk koordinering. Det
gælder om at samle sig på tværs af foreninger og turisterhverv i en
formaliseret organisation og finde ud af: Hvad vil vi opnå, hvordan kan vi nå
derhen og for hvilke ressourcer? Start med at lave en SWOT-analyse, der
kortlægger styrker, svagheder, muligheder og trusler for turismen på jeres ø.
Kend jeres målgruppe
Hvilke gæster er
det, vi ønsker til vores ø? Når I kender jeres målgruppe, kan I meget nemmere
målrette markedsføring og aktiviteter til netop dem. Hvis man f.eks. ikke gider
at ende som Lalandia, skal man ikke tilbyde produkter, som den målgruppe går efter.
Husk at være i dialog med den lokale turistorganisation. De har viden om
ferievaner og gæster, som I kan bruge, når I tilrettelægger events og fremstød.
Find jeres DNA
Forfin, fremelsk og
fremhæv øens særlige identitet. Turister
er især interesserede i øernes unikke kulturarv- og historie, og de historier
skal man styrke og profilere. Måske er man blevet en smule ”hjemmeblind”, men
en fælles snak eller en tur på det lokale arkiv, kan være med til at genopdage
traditioner. Er der f.eks. særlige fødevarer eller brugskunst, der fortjener at
blive fremhævet?
Skærp
markedsføringen
Mange øer har en
hjemmeside, der både favner fastboende, mulige tilflyttere og turister, og det
bliver for mudret. Tekster og billeder kan ofte være langt skarpere og mere
sælgende.
Overvej f.eks. at lægge færgens bookingplatform sammen med en
turisthjemmeside for øen, så der kun er én digital indgang, hvor det er nemt at
booke rejse, overnatningssted og f.eks. leje af grej.
Samtidig skal man huske
på, at den digitale rejse, fra turisten googler ”ø”, til personen rent faktisk
opdager netop jeres ø, ofte er lang. Der er hård konkurrence, og det kræver
mange digitale og tekniske kompetencer at slå igennem. Har man ikke de
kompetencer på øen, må man søge hjælp hos en professionel eller hos områdets
turismeorganisation.
Husk faciliteter
Hvis man vil have
nye og flere turister, er man nødt til at have et større udbud af ikke bare
oplevelser, men også faciliteter. Skal I f.eks. have havkajakker, en udendørs
sauna eller fiskegrej? For at finde det
rette tilbud må I finde ud af: Hvilke turister I vil satse på, så I ved, hvad
de efterspørger.
Derefter må I afklare: Hvem går i dialog med kommunen,
fundraiser penge og markedsfører de nye tilbud? Husk også at øge
overnatningskapaciteten i højsæsonen. Måske er der tomme bygninger, som kan
inddrages til formålet?
Gør færgeturen til
en del af oplevelsen
For turister starter
ferien, når de går ombord på færgen, og det er et godt sted at inspirere dem
til at gå på opdagelse på øen. Enten med billeder eller med et hurtigt overblik
over dagens aktiviteter. Færgepersonalet er også afgørende i den sammenhæng,
for der er stor forskel på, om man som gæst får et smil eller et grynt.
Udvid sæsonen
April, maj, august,
september og oktober kan være gode turistmåneder, hvis I sørger for, at der er
noget, der er værd at besøge på øen. Har I events målrettet turister, og er der
i det hele taget åbent rundt omkring?
Teksten, som er
skrevet af journalist Lene Terkelsen, har været bragt i Ø-posten nummer 175
marts 2019.
Johanne Bugge finder man også på http://johannebugge.dk/