Men i disse
måneder arbejdes der i EU og i Erhvervsministeriet på højtryk for at etablere
en ny LAG-periode fra 2021. Og hos LAG Småøerne er vi begyndt at gøre os tanker
om, hvordan vi på småøerne kan bruge en ny LAG-indsats.
• Kan
LAG’en gøre mere for at hjælpe de ø-foreninger, der driver fx havne,
kulturhuse, dagligvarebutikker og turismefaciliteter i fællesskab? Og skal vi
bruge en større del af LAG-pengene på disse kollektive ø-projekter, som mange
får direkte glæde af.
• Skal
småøernes LAG i højere grad støtte store udviklingsprojekter, som fremmer fx
bosætning, turisme og samarbejde på øerne. Det er med den slags tilskud, vi i
denne periode har været med til at igangsætte det danske Ø-PAS og har deltaget
i landsdækkende og lokale ø-turismeprojekter. Også vores bosætningsindsats og
projektet Nye naboer – mere ø-liv (som vi gennemfører i samarbejde med
Sammenslutningen af Danske Småøer) er eksempel på et stort udviklingsprojekt,
vi er engageret i.
• Skal
virksomheder på småøerne stadig kunne få direkte tilskud til bygninger,
maskiner osv.? Eller skaber LAG-tilskuddene med disse investeringstilskud til
private virksomheder skæv konkurrence og ulige vilkår. Og giver vi med
tilskuddene øboere mulighed for at få direkte, privat gevinst?
• Endelig
kan man stille spørgsmålet, om en fremtidig LAG for småøerne i højere skal
bruge FLAG-pengene (fra Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet) på
fiskerierhvervet, end vi gør i dag. Vi fordeler nemlig nu de fleste FLAG-midler
til lystbådehavne og andre turismeprojekter.
Debat om ny strategi
Vi har siden 2014
brugt ca. 80 pct. af vores midler på turisme. De sidste ca. 20 procent går til
virksomheder udenfor turismeerhvervet – og til bosætningsprojekter og
faciliteter, som skaber attraktive rammer direkte til helårssamfundet.
Er det den rigtige fordeling? Eller skal
småøernes LAG fx have mere fokus på betingelserne for et godt helårsliv og give
flere penge til nye, fælles ø-faciliteter (fx til spejdere, idrætsforeninger,
fritidsklubber, kulturforeninger osv.).
Store udviklingsprojekter
En mulighed er også,
at den nye LAG på småøerne i højere grad selv gennemfører store
udviklingsprojekter og altså bruger de fleste penge til projekter,
LAG-bestyrelsen selv står i spidsen for. LAG’en kan på den måde blive en endnu
mere synlig og effektiv aktør på småøerne. Og lokale ø-virksomheder og
foreninger slipper for de problemer, der er forbundet med LAG-tilskuddene
(bureaukrati, mellemfinansiering, dårlig vejledning osv.).
Disse (og mange
andre) spørgsmål skal en ny LAG-bestyrelse drøfte, men også alle andre øboere
får mulighed for at give sit besyv med, når den nye LAG på småøerne fastlægger
en strategi for 2021-2027.
Mindre bureaukrati
Som optakt til en ny
periode har vi også nogle ønsker til, hvordan et nyt LAG-program skal fungere.
Vi foreslår:
1. Mindre
bureaukrati og bedre service til ansøgere og tilsagnshavere
2. Kortere
sagsbehandlingstider
3. Bedre
ansøgningsskemaer og vejledninger
4. Mulighed
for forudbetaling af tilskud, så ansøger ikke selv skal finansiere alle
projektudgifter indtil tilskuddet udbetales (mellemfinansiering)
5. Mulighed
for at LAG-bestyrelsen kan give op til 100 pct. af projektudgifterne i tilskud
(så udvalgte projekter dermed undgår at skulle skaffe medfinansiering).
Disse ønsker
fremfører vi allerede i dag, når vi har møder med Erhvervsstyrelsen og
politikere, og vi håber, at vi med en frisk start i en ny LAG-periode, kan få
løst nogle af problemerne.
En aktiv bestyrelse
Vi vil også her dele
nogle af de gode erfaringer, den nuværende LAG-bestyrelse har gjort, og som vi
vil give videre til den nye LAG-bestyrelse, som skal virke efter 2020. For os
at se er det vigtigt, at vi har:
• En
aktiv bestyrelse, der er med til at sætte dagsordenen og deltager i
udviklingsarbejdet på småøerne
• En
tæt kontakt til og dialog med de projekter, vi støtter, og en kritisk og
konstruktiv hjælp til ansøgere og tilsagnshavere
• Et
godt samarbejde med mange mennesker og organisationer, der arbejder med
udvikling og projekter på småøerne (øboere, ø-foreninger, fonde, kommuner,
styrelser, konsulenter osv.).
Samarbejde med
ø-sammenslutningen
Lige nu er det
vigtigt, at både EU og den danske regering lægger sig fast på et LAG-program,
som kan gøre gavn også på småøerne.
Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder i den forbindelse aktivt for,
at småøerne er en del af det nye program, og for at den nye LAG får EU-midler
nok til at løfte de store opgaver, der venter i den nye periode. Og hos LAG
Småøerne forbereder vi os til en ny periode med LAG- og FLAG-projekter, der
støtter en positiv udvikling på småøerne.
Dette arbejde sker som altid i et
godt samarbejde mellem de to ø-foreninger, ø-sammenslutningen og LAG’en: Vi
hjælper hinanden med at finde løsninger, der baner vej for en god LAG-periode
2021-2027.
Dette indlæg har været bragt i Ø-posten, september 2019, og er skrevet af Morten Priesholm,
projektkoordinator, og Søren Noes, formand, hos LAG Småøerne.
LAG Småøernes vision
I den nuværende
strategi for 2014-2020 står blandt andet, at:
• LAG
Småøerne vil virke som og vurderes som en vigtig strategisk samarbejdspartner i
udviklingen af vores ø-samfund.
• LAG
Småøerne vil bidrage til at styrke det lokale engagement og iværksætteri, der i
forvejen kendetegner vores små ø-samfund.
• LAG
Småøerne har som ambition ikke bare at prioritere støtte til gode projekter,
men i ligeså høj grad også at spille en aktiv rolle gennem processer og
initiativer, der understøtter de gode projekter.
De sidste
LAG-frister
LAG-perioden slutter
i 2020, og LAG Småøernes bestyrelse har fastsat to ansøgningsfrister til
2020-puljen:
• 14.
november 2019
• 19.
marts 2020.
Man kan søge både
LAG-tilskud og FLAG-tilskud i begge ansøgningsrunder. Med de nuværende
budgetter har LAG-bestyrelsen cirka 3 mio. kr. til fordeling i 2020. Se www.lag-småøerne.dk