onsdag den 25. maj 2016

Fjernarbejde kan give ø-beskæftigelse og bosætning

FjernarbejdeEn undersøgelse om fjernarbejde viser, at antallet af øboere med en arbejdsgiver på fastlandet og mere eller mindre fast arbejdsplads på en af de små øer, er lavt. Undersøgelsen viser også, at fjernarbejdet i dag opstår på medarbejderens personlige initiativ.

Det er Jesper Jensen og Marie Fransen, der er kandidater fra Aarhus Universitet, som har undersøgt fordele og udfordringer ved at have et fjernarbejde. Det har de gjort ved bl.a. at interviewe øboere fra Fur, Endelave, Strynø og Anholt. I den forbindelse har LAG Småøerne og Sammenslutningen af Danske Småøer forsøgt at kortlægge omfanget af fjernarbejde på småøerne, og en rundspørge til øernes beboerforeninger viser, at under 20 øboere har et regulært fjernarbejde, hvor hovedparten af arbejdsindsatsen foregår fra øen. 


Undersøgelsen viser også, at øboerne hver især har forhandlet med arbejdsgiveren og fundet individuelle løsninger på, hvordan fjernarbejdet kan organiseres. Det betyder, at medarbejderens faglige kompetencer og position i virksomheden spiller en rolle for muligheden for at have fjernarbejde. Det betyder, også at virksomheden og medarbejderen selv skal finde løsninger på forhold omkring ansættelsesforhold, IT-sikkerhed, kommunikation osv.
Jesper Jensen og Marie Fransen interviews viser også at både sociale og faglige relationer spiller en stor rolle for fjernarbejderens oplevelse af sit arbejde. Interne sociale medier og intern IT-kommunikation kan løse nogle af udfordringerne for den med arbejder, der sidder med en arbejdsplads i hjemmet.
Fjernarbejderhus
Det fremgår også, at et fjernarbejderhus kan have positiv indflydelse på de sociale behov samt være et godt sted for sparring og erfaringsudveksling. Ligesom fjernarbejderhuset med gode fysiske rammer kan ”fremme den virtuelle kontakt til arbejdspladsen”. Jesper Jensen og Marie Fransen understreger dog også, at ”at de interne relationer i et fjernarbejderhus ikke kan fungere som erstatning for de tillidsskabende relationer, der hører til en arbejdsplads”.
Jesper Jensen og Marie Fransen har udarbejdet et framework, hvor man kan få et overblik over og forståelse for de udfordringer og løsningsforslag, der kan få et fjernarbejde til at fungere – både for arbejdsgiver og medarbejder.
En guide til fjernarbejde
Frameworket er tænkt som en guide til beslutningstagere og ansatte i danske virksomheder med henblik på at bidrage med viden og overskueliggøre problematikker, der kan opstå i forbindelse med fjernarbejde. I frameworket finder man bl.a. en kort gennemgang af følgende punkter:
  • Sociale relationer
  • Kolleger og socialisering som drivkraft
  • Sociale relationer kræver opbygning og pleje
  • Organisatorisk virtualitet understøttet af engageret ledelse og tillid
  • Fysisk fremmøde – en nødvendighed
  • Arbejdsrelaterede relationer
  • Synliggørelse og kulturændring
  • Online adskillelse af uformel kommunikation og faglige møder
  • Særlige forhold ved projektopstart
  • Ledelse af og med tillid
Fjernarbejde på Anholt
En af de øboere, der er interviewet i undersøgelsen er Erik Høgh-Sørensen, der er bosat på Anholt, og som har arbejde som kommunikationschef i Mærsk-underafdelingen MCI. Han har hjemmearbejdsplads på Anholt og kombinerer dette med to-tre dage på på hovedkontoret i København hver anden uge. 

Læs om fjernarbejdspladsen på Anholt her: www.anholtliv.dk/maersks-mand-har-hjemmearbejdsplads-paa-anholt/ 

Find hele rapporten om fjernarbejde her (som pdf-fil): http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/98063435/Opgaven_upload_.pdf
Find frameworket her (som pdf-fil): www.dropbox.com/s/vpzfkvczyk1pn5y/Samlet%20framework.pdf?dl=0