mandag den 2. juli 2018

Derfor giver vi tilskud til de folkeejede virksomheder

DebatØ-tilskud kan skabe ulige konkurrence mellem private virksomheder og de dele af foreningslivet, der er konkurrence-orienterede.  

Sådan lød advarslen fra Jens Westerskov Andersen i Ø-posten nr. 171 (marts 2018). I det nyeste nummer af Ø-posten svarer LAG-formand Søren Noes og projektkoordinator Morten Priesholm, og i svaret forklarer de baggrunden for LAG Småøernes støtte til de folkeejede virksomheder.

Søren Nores og  Morten Priesholm skriver:

"Hver gang vi uddeler et LAG-tilskud til en virksomhed eller et projekt på småøerne, så er der nogen, der ikke får.  Vi kan på den måde ikke undgå at gøre forskel. Og af og til skaber vores støtte også en ”konkurrencefordel”. Det kan vi ikke komme uden om, når vi giver støtte.

Opgaven er at fordele og uddele, så alle har samme muligheder og lige vilkår. Det bestræber vi os på, og Erhvervsstyrelsen hjælper os og stiller krav til os – bl.a. skal vi bruge et særligt vurderingsværktøj, hvor alle projekter bliver bedømt på lige betingelser.

I Ø-posten i marts skrev Jens Westerskov Andersen et debatindlæg om ø-tilskud til foreninger, der ”af den ene eller anden årsag vælger at bevæge sig ind på nye markeder og blive konkurrence-orienterede”.

- ”Når foreningslivet begynder at træde ind i et konkurrenceforhold med det private erhvervsliv, så bliver det et problem, ikke kun for dem der er engagerede i de private erhverv, men også for øen på sigt, hvis der til sidst kun er non-profit-foretagender og et begrænset antal, sæsonbetingede stillinger i forlængelse heraf, der udgør småøens arbejdsmarked”, skriver han.

Hos LAG Småøerne kalder vi disse foreningsvirksomheder for ”folkeejede virksomheder”. De kan være organiseret som foreninger, andelsforeninger, anpartsselskaber eller selvejende institutioner. De er ejet af en gruppe øboere, som (ved siden af det forretningsmæssige) har et mere almennyttigt formål med virksomheden, og de skal ikke skabe økonomisk overskud til enkeltpersoner. Man kan derfor se deres virke som ”socialt entreprenørskab”.

Mange af disse virksomheder er opstået efter, at mange andre løsninger har været prøvet på øen, og de bygger på, at der på øen har været en stor opbakning til, at man I fællesskab skal eje fx købmandsbutikken.

Når vi vurderer ansøgningerne, lægger vi vægt på, at de folkeejede virksomheder løser en social og almennyttig opgave på øen, og at vores tilskud ikke kan ”kapitaliseres” – altså pengene kan ikke trækkes ud af virksomheden til private og egennyttige formål.

Derfor har vi i nogle tilfælde givet disse folkeejede ø-virksomheder ret store beløb og givet dem op til 50 pct. tilskud (hvor private virksomheder måske har fået 30 pct. i tilskud).  Det gør vi med udgangspunkt i vores LAG-strategi 2014-2020, hvor vi fremhæver socialt entreprenørskab og projekter med stærk lokal forankring.

Det er bl.a. købmandsforeninger, fællesejede ø-havne og folkeejede turismeattraktioner og spisesteder, der i tidens løb har fået LAG-tilskud på den måde.  Vi mener, at disse sociale virksomheder også i fremtiden kommer til at spille en rolle på småøerne, og vi kan fx se, at nogle øer vil være uden købmand, hvis ikke købmandsforeningerne eksisterer og kan få vores tilskud.  Når det er sagt, så ved vi også, at fx en café, der bliver drevet af en forpagter hos et folkeejet selskab (der får store LAG-tilskud), kan have en konkurrencefordel frem for en helt privat café på samme ø.  Men man skal bare huske, at også den private café kan søge LAG-tilskud.

Allerede om et par år skal vi til at tænke på ny LAG-strategi for småøerne. Her vil spørgsmålet om de folkeejede virksomheder være et oplagt emne at drøfte igen! "


Man kan læse Jens Westerskov Andersens indlæg i Ø-posten (nr. 171, marts 2018) her:

Man kan læse mere om folkeejede virksomheder her: