tirsdag den 13. juni 2023

Ansøgningsfrist til ny FLAG-pulje er den 31. august

Tilskud ▪ Bestyrelsen for  LAG Småøerne skal nu fordele FLAG-tilskud til projekter på småøerne.

Årets eneste ansøgningsfrist til FLAG-puljen er den 31. august 2023 kl. 12.00.

Tilskudsmidlerne kommer fra en en national FLAG-pulje med danske statsmidler til "fiskeriområder" NFLAG). 

Med NFLAG-ordningen kan LAG-bestyrelsen støtte projekter indenfor temaet Hav, havn og fiskeri, som er fastsat i foreningens Udviklingsstrategi 2023-2027. Under dette tema støtter vi: 

  • Udvikling af det eksisterende fiskeri
  • Sikring og udvikling af faciliteter på havnen
  • Vandet som attraktion
  • Øget samarbejde mellem aktørerne

Man kan læse mere om NFLAG-puljen her: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/p/nflag-tilskud-2023.html


LAG-pulje med frist den 24. august 2023
Bestyrelsen for LAG Småøerne skal i anden halvdel af 2023 også fordele LAG-tilskud. LAG-ordningen er finansieret af "landdistriktsmidler" fra EU. 

Den første ansøgningsfrist til småøernes LAG-pulje var den 31. maj 2023. Årets anden ansøgningsfrist er den 24. august 2023. 

Ansøgningsskema og vejledning til LAG-ordningen finder man her på vores hjemmeside: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/p/lag-tilskud-2023.html 


Kontakt til koordinatorerne
Man bør altid kontakte vores koordinatorer, hvis man overvejer at sende os en ansøgning. Vores koordinatorer,  Anja Bech Knudsen og Morten Priesholm, er klar til at hjælpe og vejlede. 

For information om tilskudsmulighederne i FLAG-puljen kan man kontakte Morten på tlf. 22 32 84 93 og mail mp@lag-smaaoerne.dk. 

Man kan kontakte Anja Bech Knudsen for at høre mere om tilskudsmulighederne i LAG-puljen. Anja kan kontaktes på tlf. 20 30 99 17 og mail ak@lag-smaaoerne.dk. 

Koordinatorerne kan vejlede om LAG og FLAG-ordningerne og være med til at vurdere og diskutere projektets idé og indhold.