fredag den 13. december 2019

Agersøs værft: Fra forfald til forretning

Hvordan forvandler man en ruin til en signaturbygning med plads til et bådebyggeri? På Agersø ved de, at det kræver tilpasning af visioner og tålmodighed udover det sædvanlige. Efter mere end fire års arbejde er det lykkedes at få øens historiske værft renoveret - takket være FLAG-penge.


Agersø Værft har tidligere været en vigtig arbejdsplads på øen. Nu er
bygningen renoveret med penge fra LAG Småøerne, og bådebygger
Kristian Jacobsen venter på de første kunder. 
Fra ø til ø ▪ Journalist Lene Terkelsen har besøgt Agersø Værft og skriver: 

Da færgen pløjer sig gennem Storebælt, dukker det op som det første. Det sorte tag, den store hvide port og det svenskrøde, nymalede træværk, der er afstemt med resten af havnens bygninger. 

For bare halvandet år siden, i sommeren 2018, var det et helt andet syn, der mødte de tilrejsende til Agersø. Værftet stod som en rådden tand i den række af velholdte bygninger og vuggende lystbåde, der udgjorde det indledende indtryk af øen.


- Det var ved at falde fra hinanden. Brædderne blafrede nærmest i vinden, der var rust og glasskår rundt omkring, og det hele gav et indtryk af et forladt, forfaldent og lidt uhyggeligt havnelandskab. Det var bestemt ikke et sted, man havde lyst til at gå forbi, husker formanden for Agersø Beboerforening, Bente Topsøe-Jensen.

Fra ø til ø - med LAG Småøerne
Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der får LAG eller FLAG-tilskud i 2014-2020. Dette er den første artikel i serien, og journalist Lene Terkelsen har skrevet den for os. 


Agersø Værft har tidligere været en vigtig arbejdsplads på øen. Siden 1938 havde man bygget mere end 300 træskibe og kuttere her, men fiskeriet gik dårligere, og værftet forfaldt. Da den sidste ejer døde i 2015, stod bygningen som et rodet skrummel på en havn, der eller var under udvikling. Det nemmeste havde været at jævne bygningen med jorden, anlægge en græsplæne og stille et par borde-bænke-sæt op, men sådan gik det langt fra på Agersø.

En lang proces
7. marts 2015 oprettede en flok øboere Foreningen Agersø Storebælts Værft, der skulle redde værftet. Fire af øens foreninger var gået sammen om at købe bygningen på tvangsauktion, og nu var det op til foreningen at konkretisere visionerne, fortæller formanden for foreningen, Troels Stilling Stensballe, der viser rundt i det nyrenoverede værft.

- Værftsbygningen er en del af øens DNA og er sammen med møllen en signaturbygning, når man sejler hertil, så den skulle ikke bare rives ned, forklarer han.

Troels Stilling Stensballe er den tredje formand i foreningens levetid, for det har været en lang proces at nå dertil, hvor værftet står i dag - mere end fire år senere.

- Vi har alle sammen kastet rigtig meget energi ind i projektet, og som tiden gik, var det svært at bevare gejsten. Der har været ildsjæle, som stod af undervejs, og vi havde også et ø-samfund, som spurgte: Hvad sker der egentlig med det værft? fortæller Troels Stilling Stensballe, der har været med i foreningen siden starten.


Agersø Værft har fået 391.400 kr. i FLAG-støtte fra LAG Småøerne
til renovering og genopbygning af værftsbygningen. 
Vendepunkt med LAG-tilskud
Men ideer blev beskrevet. Fondsansøgninger sendt. Frivillige knoklede med at rydde værftet.  Undervejs blev projektet nedjusteret fra at omfatte smedeværksted, toiletter og bådehal med et budget på mere end fem millioner til en model, der kun fokuserede på at redde bygningen. 

Private med bopæl på eller tilknytning til øen donerede pengebeløb, så man fortsat kunne arbejde videre, men økonomien var, så man kun lige kunne ”holde skindet på næsen”, som formanden forklarer.

Derfor blev det også et vendepunkt, da man efter tre års arbejde fik tilsagn om 391.400 kroner i FLAG-støtte fra småøernes lokale aktionsgruppe, LAG Småøerne, som med EU-midler støtter projekter og udvikling på de 27 små, danske øer. Kort efter donerede Realdania én million til renoveringen.

FLAG støtte
Med FLAG-midler støtter LAG Småøerne bl.a. fiskerierhvervet, havneprojekter, maritim turisme og andre maritime aktiviteter (værfter, havnekiosker m.m.) samt hav- og havnerelaterede erhvervsudvikling.Eksempler på ø-virksomheder, der er støttet med FLAG-midler:
·         Anholt Vandsport
·         Årø Fiskerøgeri
·         Orø Bådelaug
·         Fiskernes Fællesalg Anholt ApS.


Programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi, fortæller, at det gjorde en forskel, at projektet forinden havde modtaget LAG-tilskud.

- Vi går meget sjældent ind og støtter som de eneste. Så vi kigger på, om man er lykkedes med at samle andre midler ind lokalt eller fx fra LAG, forklarer hun.

Vi er nødt til benhårdt at satse på turister, og derfor er det også
 godt,at der sker så meget på havnen, for jo mere, vi kan tilbyde,
jo flere turister kommer der, siger Formand for Agersø
 Fiskeriforening, Jan Rasmussen, der har fulgt havnens
udvikling gennem årtier.
Den levende havn
Da først byggeriet gik i gang i august 2018, gik det stærkt. Der blev etableret dræn. Gulvet blev hævet 40 centimeter. Tagets rådne brædder blev skiftet ud, og der blev lagt tagpap på. Vindskeder og bjælker blev skiftet ligesom vinduer og porte. 

Efter ni måneders arbejde, mødte mere end 100 mennesker op til indvielsen lørdag den 15. juni 2019.

Formand for Agersø Fiskeriforening og næstformand i lystbådehavnen, Jan Rasmussen, er en af de Agersøboere, der glæder sig over de nye tiltag. Siden 1974 har han været fisker på øen, og han har oplevet værftet som aktiv arbejdsplads med syv ansatte. Men han har også set øens fiskeri, landbrug og gartneri gå ned ad bakke.

- Vi er nødt til benhårdt at satse på turister, og derfor er det også godt, at der sker så meget på havnen, for jo mere, vi kan tilbyde, jo flere turister kommer der, fastslår Jan Rasmussen.

Lystbådehavnen blev bygget i 1989, og i sommers åbnede en grill, så havnen nu har to spisesteder.

- Turister og lystsejere roser havnen og fremhæver, at her er rent, pænt og ordentligt, og det tager de med videre og anbefaler til andre, fortæller Jan Rasmussen.
Som gammel fisker håber han naturligvis, at der kommer gang i fiskeriet og værftet igen – også fordi det giver liv og tiltrækker turister.

- Der er jo ikke noget værre end at gå ned til en død havn. Så kan du lige så godt tage til Ishøj, som han siger.

Siden 1938 er der bygget mere end 300 træskibe og kuttere
 på Agersø Værft, men værftet forfaldt og har i de senere år
 stået som en rodet ruin på havnen (Foto: Anette Karlsen/AKFoto).

Og der kommer liv i værftet. Rundsaven er sluttet til, svedkisten følger, og den første træbåd er rullet ind. Værftet er nemlig ikke tænkt som et museum, understreger formand Troels Stilling Stensballe.

- Hvis øerne skal bestå som helårssamfund, skal der være noget aktivitet. Ellers kommer der hverken turister eller tilflyttere til. 

Bådebygger som forpagter
Foreningen Agersø Storebælts Værft involverede da også tidligt i processen bådebygger Kristian Jakobsen, der gik med i bestyrelsen i starten af 2017. Han kendte til øen som sejler, havde hjulpet med nogle af fiskernes både, og hans kærlighed til træskibe omfattede også værfter.

-  Jeg ville gerne være med til at redde stedet, for jeg elsker mit fag og vil gerne have, at andre får øjnene op for træskibene. Ved at etablere et værksted på værftet, håber jeg på, at det kan lykkes, siger Kristian Jakobsen, der har forpagtet stedet og har solgt sine maskiner til foreningen bag.

Teambuildning i værftet 
Planen er, at sejlere kan leje sig ind og trække på værftets faciliteter og Kristians viden eller bestille ham til at løse opgaver. Vinteropbevaring af både, udlejning til andre bådebyggere eller fx events er også ben i forretningsmodellen, og Novo Nordisk har allerede brugt stedet til en teambuilding-dag. Maskinerne er nemlig sat på paller, så lokalet kan ryddes til andre formål.

- Det vigtigste er, at der er aktivitet, men først og fremmest skal vi være en del af det maritime miljø på havnen, siger Kristian Jakobsen, der fra værftet i Korsør ved, at et værft tiltrækker mange turister, som gerne vil kigge indenfor.

Til en start satser han udelukkende på træbåde, da glasfiber stiller krav til fx udsugning, men på længere sigt bliver værftet måske for alle bådtyper. 

Den sidste brik på havnen
Førhen skulle man gå i gummistøvler på det jordede værftsgulv, men i dag ligger coloc stenene sirligt. Det hele er pænt og nyfejet indenfor, og næste trin ligger udenfor, hvor det handler om at få beddingen til at køre med et nyt spil, der kan tage 100 ton. Pengene er søgt, og først når det er på plads, kan man forvente egentlig kunder, forklarer Kristian Jakobsen.

- Vi skal have mulighed for at tage større både op, og det tager i det hele taget tid at etablere sådan et sted.

Ind til da nyder øboere og tilrejsende den forskønnede havn.

- Det var ligesom den sidste brik på havnen, der faldt på plads, og folk er glade og synes, at det pynter. Bygningen er jo også en del af historien – specielt for de gamle Agersøboere, som har set det som et aktivt værft. siger Agersø Beboerforenings formand, Bente Topsøe-Jensen, der tænker, at værftet i fremtiden måske også kan bruges til fx kulturelle formål.


Tekst og foto: Journalist Lene Terkelsen


LINKS



Ildsjæle og fantastisk bygningskultur 
Foreningen Agersø Storebælts Værft modtog én million kroner fra Realdanias kampagne ”Underværker”. Programchef i Realdania, Stine Lea Jacobi, begrunder fondens støtte til projektet:  
Stine Lea Jacobi (Foto: Claus Bjørn)
- Med vores underværker-kampagne hylder vi de mange stærke ildsjæle, der arbejder med at udvikle deres steder til gavn lokalsamfundet, og Agersø Værft er indbegrebet af et Underværker-projekt. 
- Dels har stedet en helt fantastisk bygningskultur med en masse historier indlejret, og dels er der gået rigtig mange lokale, frivillige sammen om at få nyt liv i ejendommen til glæde for turister og lokale. Det er flot, at man kan løfte sådan et projekt på en ø med bare 200 fastboende.
Finansiering af projekt "Renovering af værftsbygning og genetablering af værft på Agersø":
Realdania: 1 million kr.
LAG Småøerne: 391.400 kr.
Ø-støtte fra Landdistriktpuljen: 64.000 kr. 
Private donationer: 150.000 kr.

Flere flytter til Agersø
Befolkningstallet stiger på Agersø, og med 16 nye tilflyttere havde øen i 2018 den største procentvise fremgang i indbyggere blandt de 27 småøer, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Helt præcist steg indbyggertallet med 9,2 procent på øen, der ved optællingen havde 189 beboere.


Se vores video om renoveringen af Agersø Værft: