Når man søger LAG-tilskud,
skal man med tilbud, prislister e.l. dokumentere, at udgifterne er sat til ’markedspris’.
Det fremgår af en vejledning, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) i
går lagde på den hjemmeside, hvor ansøgere også finder ansøgningsskema m.m.
Reglen om dokumentation for
rimelige priser gælder alle udgifter til varer og tjenesteydelser, der koster
mere end 50.000 kr.
I
afsnit 3.6 i MBBLs Vejledning om ansøgning om tilsagn om tilskud og ansøgning om
udbetaling af tilskud er reglerne beskrevet sådan her:
"Når
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, LAG-sekretariatet, modtager en
ansøgning om tilskud, skal ministeriet vurdere, om udgifterne til projektet er
rimelige.
Det betyder, at ansøger ved udgifter over 50.000 kr. til køb af varer
eller tjenesteydelser skal indsende to eller flere direkte sammenlignelige
tilbud, prisoverslag, prisliste eller anden form for dokumentation, der viser,
at ansøger skal betale, hvad der svarer til markedsprisen for den pågældende
vare eller tjenesteydelse. Ved priser fundet på internettet skal ansøger kunne
dokumentere, hvem leverandøren er (navn og CVR-nr.).