Det har i mange år været Diego Principatos drøm at arbejde med mad. Nu producerer han sammen med Katharina Fredslund pasta på Fejø (foto: Ingrid Riis) |
Fra ø til ø ▪ Historien er lige så romantisk, som den er sand: en ung antropologistuderende fra København møder en italiensk frugtplukker under et feltarbejde på Fejø. De forelsker sig. Han laver en skøn hjemmelavet ravioli, som vennerne og fejøboerne elsker.
- Det har være min
drøm at arbejde med mad de sidste 20 år, og det er fantastisk at følge sin
passion, fortæller Diego Principato efter en lang dag i pastariet, hvor der har
været udfordringer med levering af råvarer.
Men ”man må bare
løse problemerne ét af gangen”, som Diego siger.
- You got to belive
it! Også når det er svært, fastslår han og opsummerer dermed en af de vigtigste
læringspunkter fra parrets første tid som virksomhedsejere.
|
Fra dette forår
sætter Diego dog alt ind på virksomheden, og så længe, der bare er nok til, at
han kan arbejde der, er det fint, fortæller Katharina Fredslund.
- Vi er ikke så
optaget af høj omsætning. Vi måler vores succes på, hvordan vi gerne vil have
at vores liv skal se ud.
Guidet på vej til målet
Diego Principato og Katharina Fredslund med deres yngste søn, fotograferet i 2018 (foto: Steffen Jensen) |
Mentoren bad om
en forretningsplan, og så måtte Katharina ellers i gang med at google, hvordan
man laver sådan en.
- Det handler meget
om at træffe de rigtige valg i starten, og vi er hele vejen blevet guidet til
at følge vores mavefornemmelse og gå efter at skabe den virksomhed, vi drømte
om.
Hjælp fra LAG-tilskud
Dernæst blev der
søgt midler, og med 500.000 kroner i lån fra Landdistriktspuljen (ø-støtte) og
99.000 kroner i investeringstilskud fra LAG Småøerne kunne parret i 2018 købe
den helt rigtige pastamaskine og faciliteter til pastariet, som har til huse i
en lejet bygning, der lykkeligvis allerede var indrettet til
fødevareproduktion.
- Hvis vi skulle
have startet med at gå i banken, ville det slet ikke kunne lade sig gøre med
den type virksomhed, som vi gerne ville lave. Med lånet og LAG-midlerne fik vi
et kæmpe frirum til at komme i gang, fortæller Katharina.
Samtidig skabte LAG
Småøernes koordinator, Morten Priesholm, kontakt til frugtavler og
mostproducent Mette Meldgaard fra Strynø, der også hjalp parret videre.
- Vi er hele vejen
blevet rigtig godt vejledt, og det har betydet meget for, at vi turde gøre det.
En mentor kan stille de relevante spørgsmål, som, når man svarer på dem, gør
det klart for én, hvad man skal gøre. Samtidig kan mentoren også mane usikkerheder
til jorden, og sige: ”Det skal I ikke bekymre jer om”, eller ”Det skal i først
bekymre jer om efter tre år”, fortæller Katharina.
Stædighed betaler
sig
Pasta Principatos produktion foregår i en lejet bygning på Fejø. Med et LAG-tilskud er produktionslokalet udstyret med de nødvendige maskiner (foto: Ingrid Riis) |
- I starten var jeg
mere optaget af at prøve opskrifter og smage af, end af at nå kunderne, men
”the hard part” er at få hul igennem til markedet, siger han.
Salg fra dør til dør
Aftalerne med
restauranterne og distributører er i høj grad kommet i stand ved, at Diego har
kørt fra dør til dør og banket på hos spisesteder i København. Nogle gange to
gange. Virksomheden sælger også via LØS market, der er et emballagefrit
supermarked med to butikker i København, og det har været en stor gevinst.
Det
er nemlig både dyrt og besværligt at skaffe emballage og pakke selv, fortæller
Katharina.
- Derfor har vi fra
starten heller ikke satset på at sælge til private. Vores forretningsmodel var
mere baseret på restauranter, også fordi det var mere stabilt marked, og så har
det været vigtigt for os, at det ikke er for store samarbejdspartnere, så de
pludseligt krævede for meget på én gang, siger Katharina, der står for
virksomhedens hjemmeside og Facebookside, imens hun skriver sit
universitetsspeciale.
Samarbejde og netværk giver succes
Diego lægger vægt på håndværket i pastaproduktionen, og en stor del af arbejdet i virksomheden er håndarbejde (foto: Ingrid Riis) |
Fejø gør det muligt
Diego og Katharine
fremhæver flere gange i deres fortælling Fejø, som årsagen til, at det er
lykkedes.
- Vi kunne ikke have
gjort det her noget andet sted, fordi vi har så lave udgifter her. Det giver en
masse rum til at arbejde på sine drømme, fastslår Katharina.
At være iværksætter
på en ø giver dog nogle andre vilkår end i byen, fortæller Diego.
- Hvis vi havde boet
i København, kunne jeg have bestilt råvarer i dag og leveret i morgen, men her
kan jeg få leveret én gang om ugen, og jeg må planlægge produktionen i god tid.
Krisen gav ny
retning
11. marts lukkede
statsministeren landet ned. Også de to restauranter, som Pasta Principato
leverede til. Samtidig dalede salget i LØS market, og aftalerne med to nye
restauranter løb ud i ingenting. Parret valgte også at lukke deres lille
ugentlige popup-butik på øen på grund af myndighedernes udmelding, men samtidig
gik de med Katharinas ord ”i actionmode” og skrev rundt til Fejøboerne for at
høre, om de ville støtte den lokale virksomhed, der tilbød salg og udbringning.
- I løbet af den
første uge solgte vi mere pasta, end vi gør på en måned her på Fejø, og det
betød, at vi kunne sænke skuldrene. Fejø havde reddet os. Selvfølgelig dalede
salget senere, og vi har mistet omsætning, men den var jo ikke så stor i
forvejen, siger Katharina.
Privatsalg fik boost under krisen
Der var ingen
ansatte at sende hjem eller kæmpe nedgang i omsætningen og høje faste udgifter
at dokumentere, og derfor kunne parret heller ikke søge de nationale
hjælpepakker. Og trods den økonomiske nedgang har krisen faktisk også ført til
en positiv udvikling i virksomheden, fortæller Katharina.
- Da restauranterne
lukkede, begyndte vi at arbejde på vores private salg, som vi oprindeligt havde
udskudt, til vi havde fået mere gang i restauranterne, men nu fik det et boost,
og vi fik bl.a. vores emballage på plads.
Samtidig blev der
tid til at afsøge nye samarbejdspartnere, bl.a. Råhandel, der er grossist for
små fødevareproducenter.
- Krisen betød, at
vi fik arbejdet os frem til at kunne levere et færdigpakket produkt, og det kan
Råhandel bruge, når de skal pitche os til fx Irma, siger Katharina, der
oplever, at det går ”stille og roligt fremad.
- Og det er lige
sådan, vi vil have det. Ét skridt ad gangen, pointerer hun.
Tro på fremtiden
Historien ender
således foreløbig – trods pandemier og nationale nedlukninger - lige så positiv
og idyllisk, som den begyndte. Pastamaskinen kører. Børnene vokser. Drømmene er
intakte, og udfordringerne til at overse, fortæller Katharina.
- Diego var da lidt
bekymret i starten. Det var også samtidig med, at vi skulle have vores første
barn, og han spurgte: ”Hvad nu hvis det går galt, og jeg ødelægger hele vores
familie?”, men jeg har bare stolet på, at det nok skulle gå godt. Uanset, om vi
fejlede, ville vi stadig kunne bo her på Fejø, fordi vi bor så billigt.
Selvfølgelig kan vi godt være i tvivl, om det er de rigtige valg, vi træffer
for virksomheden. Får vi solgt til de rigtige? Til den rigtige pris? Men
generelt er vi bedre til at se fordele end ulemper, og det er godt som
iværksætter.
Tekst: Lene Terkelsen
LINKS
Virksomheden:
Netværket:
- https://muldlollandfalster.dk/
- www.strynoefrugthave.dk/
- https://www.facebook.com/Hideaway-Ving%C3%A5rd-HvidtfeldtGundersen-105213977622834/
- www.loes-market.dk/
- https://velkommen.raahandel.dk/
Produkterne:
|