torsdag den 2. juli 2020

En levende havn skaber mere øliv på Avernakø

Det startede med én bådebro, men Avernakø Bådehavn er i dag en stadig voksende ø-havn med
plads til ca. 100 både. 
Fra ø til ø ▪ Gode ideer, stor tålmodighed og mange kompetencer er nødvendigt, hvis man vil udvikle en lille ø-havn. Det har man lært på Avernakø, hvor lystbådehavnen drives af en fond, som stædigt arbejder på at skabe et vellykket havnemiljø – bl.a. hjulpet på vej af tilskud fra LAG Småøerne.
Under stråhatten misser Jens Kruse fra Haderslev mod solen og udsigten over Avernakø Bådehavn.
- Her er sket rigtig meget, lyder det fra den erfarne sejler, som har taget turen hertil flere gange i sin 32 fods store luksusmotorbåd.

Lige nu nyder han en kold øl ved et af havnens mange bord-bænke-sæt. Fra cafeen lidt derfra lyder dæmpet musik, og duften fra køkkenet har allerede lokket gæster ud på terrassen.

Jens Kruse rammer plet. I begyndelsen var her praktisk talt ingenting. Sejlere og øboere kan sagtens huske dengang, hvor de måtte fortøje ved siden af færgemolen, når de ville ind til Avernakø. Men i 1991 tog lokale kræfter initiativ til at skabe en havn, da de stiftede ”Fonden for Avernakø bådehavn” og året efter fik banket pælene til den første bro i havbunden tæt ved øens færgeleje. Dels for at have et sted, hvor øboerne kunne have deres både liggende, men nok så meget fordi en levende ø kræver en levende havn, forklarer Henning Storm, der i dag er formand for fonden.

- Hvis vi ikke gør noget for at få gæster til øen, er der ingen købmand, og færgen kan ikke sejle, for det kan vi 110 mennesker, der er fastboende, ikke finansiere. Derfor er havnen livsvigtig for os.

Fra ø til ø - med LAG Småøerne

Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der får LAG eller FLAG-tilskud i 2014-2020. Dette er den ottende artikel i serien. Vi har tidligere skrevet om bl.a. Agersø Værft, Lyø Købmandsforening, Limfjordens Sejlmageri på Fur og Pasta Principato på Fejø. 



Udvikling i mange etaper
Knap stod den første bro færdig i midten af 1990’erne, før vintrenes voldsomme is hævede pælene så langt op, at den på det tidspunkt ikke så velhavende fond måtte bekoste en ordentlig sum på at få dem banket ned igen. Og sådan er det at drive havn. To skridt frem og nogle gange ét tilbage, forklarer Henning Storm og nævner de senere års højvande, hvor vandet har stået knæhøjt i havnecafeens lokaler, som et eksempel på, at det ikke altid er ligetil. Dertil kommer arbejdet med at ansætte havnefoged og forpagtere af cafeen, samt ikke mindst den lange ventetid på sagsbehandling af fx byggetilladelser i kommune og kystdirektorat.

- Vi får masser af gode ideer og kan klare meget af det praktiske selv. Vi har også været heldige at kunne få mange af ideerne finansieret, men det værste er at få dem igennem bureaukratiet. Der skal man være en ualmindelig tålmodig sjæl, siger Henning Storm. 

Alligevel er fonden lykkedes med at bygge en moderne lystbådehavn op med tre anløbsbroer, café, toilet- og badefaciliteter, slæbested med mastekran, terrasser og overdækkede spisepladser rundt omkring.

Henning Storm er formand for Fonden for Avernakø Bådehavn, der driver den lille
havn i Det Sydfynske Øhav.  2018 var et rekordår for havnen, der nåede op på
4.300 overnattende både.
- Vi er knopskudt stille og roligt. Vi vil lave noget, der bevarer forbindelsen til naturen, for det er den, der trækker gæster til øen. Det skal ikke være plastik eller en fuldstændig overrendt havn, understreger Henning Storm.

En sund forretning
I 2019 havde den lille havn 3.700 overnattende både, og økonomien er med det årlige overskud på 100.000-150.000 kroner (før investeringer) ”sund”, vurderer fondens kasserer Jens-Christian Nielsen beskedent. Han har været med gennem de sidste ti år, og i den tid har man lavet investeringer for ca. 6 millioner kroner. Alt sammen penge, der er skaffet via fonde, ø-støtte og LAG Småøerne. 

- Tilskuddet fra LAG Småøerne har betydet, at vi har kunnet investere i projekter, som er kommet hele øen til gavn, siger Jens-Christian Nielsen.

En anden forklaring på fondens gode økonomi er, ifølge ham, at flere opgaver bliver løst af frivillige.
- Der er mange ting, som kan lade sig gøre, når man er en privat havn, hvor folk lige har en traktor og kan hjælpe til. Omvendt kan kommunale havne sikkert aflønne havnefogeden bedre, end vi kan, siger Jens-Christian Nielsen, der sammen med formand Henning Storm fremhæver, at der ligger en styrke i, at medlemmerne i fonden hver især bidrager med forskellige kompetencer, når det gælder alt fra regnskaber til praktiske opgaver.

Sådan har LAG Småøerne støttet Avernakø Havn: 
• 2013-2014: Sikring og udvikling af Avernakø Bådehavn - 276.802 kr.
• 2016-2018: Avernakø Havn som ankomstdestination - 275.000 kr.
• 2019-2020: Avernakø Havn: Nyt havneområde med torv og højvandssikring - 490.000 kr.            


Et ankomststed for alle
Lige nu afventer fonden tilladelse fra kommunen til at etablere højvandssikring og et nyt havnetorv. Pengene er i hus, planerne er lagt, og man håber, at bl.a. øens fødevareproducenter vil være tilstede med stande på det nye havnetorv.

- Det skaber synergi, hvis den lokale gårdbutik kan sælge på havnen, og vi samtidig giver sejlere og gæster en anderledes oplevelse, der lokker dem længere op på øen, siger kasserer Jens-Christian Nielsen.
Havnen skal nemlig ikke kun være stedet for sejlere, understreger formand Henning Storm.

Avernakøs havnecafé er ejet af fonden Avernakø Bådehavn og bliver forpagtet ud. Tobias Vinsten (i midten)
er en af de tre forpagtere, der står for cafeen i 2020. 

- Den skal være hele øens ankomstdestination, og derfor gælder det også om at hjælpe gæster ud på øen herfra, forklarer han og fremhæver havnens oversigtsskilt med informationer på tre sprog, cykeludlejning samt muligheden for at købe en frokostkurv med videre på turen fra havnecafeen som tiltag i den strategi.

Samarbejder på tværs
En ø-havn skaber man ikke alene, og Fonden for Avernakø Bådehavn samarbejder med en række parter om at drive og udvikle stedet.

At havnen faciliteter, fx toiletter, er rene og pæne er vigtigt for fonden, der har et godt samarbejde med øens specialpædagogiske opholdssted, Munkegården, om rengøring.
- Vi er glade for, at de unge fra Munkegården, hjulpet af stedets medarbejdere, løser en stor opgave med renholdelse af havnens lokaler, siger Henning Storm. 

Han fremhæver også samarbejdet om Ø-hop-ruten mellem de sydfynske øer. Et tiltag der har trukket mange gæster til øen. Havnen har også været en del af havnesamarbejdet i Det Sydfynske Øhav, som blev drevet af den tværkommunale organisation I/S Naturturisme (i dag Geopark Det Sydfynske Øhav. red), og som bl.a. fik tilskud via LAG Småeørne. 

Fælles havne-brand
LAG-tilskuddet blev brugt til at gøre Det Sydfynske Øhav til en kendt, samlet og bedre sejlerdestination ved at styrke samarbejdet mellem havnene, skabe nye produkter og markedsføre området under et fælles brand, fortæller projektleder i Geopark Det Sydfynske Øhav, Kewin Friis Kamelarczyk.
- Det har skabt en samhørighed på tværs af havnene, at vi fik samlet dem omkring en fælles vision, forklarer han.
- Fx er de blevet langt bedre til at henvise til hinanden, så de sender gæsterne videre, ligesom nye tiltag i havnene har gjort oplevelsen for besøgende bedre, siger Kewin Friis Kamelarczyk.

Kewin Friis Kamelarczyk er projektleder i Geopark Det Sydfynske Øhav, der bl.a. har
arbejdet for at skabe et tættere samarbejde mellem de sydfynske havne.
Konkret har projektet bl.a. resulteret i, at Avernakø havn har etableret et samarbejde med nabohavnen på Lyø, fortæller kasserer Jens-Christian Nielsen.
- Før så vi dem som en konkurrent, hvor vi i dag er kolleger og prøver at støtte hinanden. Havnesamarbejdet har bl.a. ført til en rabatordning, hvor sejlerne får femte dag gratis, hvad enten de ligger i Avernakø eller Lyø Havn.

Knopskydningsprincippet
Og fremtidsplaner er der stadig masser af i fonden bag havnen.
- Der ville være meget synergi i etablering af en campingplads. Det ville være en god måde at understøtte driften af café- og badefaciliteter, men det skal være på et tidspunkt, hvor det vil passe til omgivelserne og øen siger kasserer Jens-Christian Nielsen.

Og fonden tager det skridt for skridt.
- Vi slår ikke for stort op ad gangen. Vi fortsætter efter knopskydningsprincippet, og vi skal også huske at tænke på renoveringer af det bestående, siger Henning Storm.


Tekst og foto: Lene Terkelsen


Højt ambitionsniveau i havnecaféen

Tre unge fra københavn har forpagtet havnecaféen på Avernakø Havn, og de sætter alt ind på på at give sejlere og ø-gæster en positiv overraskelse med mad lavet fra bunden og cocktailstemning.

Der er risotto, ovnbagt mørksej og ”Asbjørns chokolademousse” på menukortet, når sultne sejlere, øboer og færgeturister stikker hovedet ind i Avernakøs Havnecafé. En svenskrød træbygning med øhavets bedste udsigt fra terrassen. Fra kl. 10 om formiddagen brygger Tobias Vinsten og Oskar Emil Olsen espresso og langer croissanter over disken til de første gæster, mens kokken Asbjørn Auring Grimm buldrer ved gryderne i det lille køkken. Fra frokost er der middagsretter på bordene, og når køkkenet lukker kl. 21.00, kan gæsterne fortsætte på terrassen med cocktails.

- Der var mange, som sagde til mig, at jeg bare kunne smide en frossen fiskefilet i ønskebrønden sådan et sted som her, men vi vil lave mad, som vi selv er stolte af og være med til at skabe en fortælling om, at et besøg på Avernakø Havn er ud over det forventelige. Det er også derfor, vi har lavet et usandsynligt ambitiøst vinkort, fortæller kokken Asbjørn Auring Grimm, der bl.a. bruger kød fra en af øens fødevareproducenter i sin udgave af en burger.

Asbjørn Auring Grimm (tv.) og Tobias Vinsten udgør to tredjedele af den unge trio,
der står bag Avernakø Havnecafé. Normalt befinder de sig i København, men fra
sommeren 2020 har de forpagtet Avernakø Havnecafé. 
- Og jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere lokale råvarer på menukortet, for det vælter med muligheder herovre. Næste år er der strandkål i tarteletten i stedet for sommerkål, erklærer han.

Caféen er løbende blevet udvidet og opgraderet i forhold til udstyr, takket være bl.a. tilskud fra LAG Småøerne, og det har betydet, at man lettere har kunnet tiltrække dygtige forpagtere, fortæller formand for Fonden for Avernakø Bådehavn, Henning Storm, der tidligere har haft udfordringer med at skaffe forpagtere, som fx ville holde åbent om aftenen. 

- Med bedre faciliteter får vi nogen, der vil og kan mere, og det kan ses på besøgstallet, fastslår Henning Storm, der er meget glad for samarbejdet med de nuværende forpagtere.

- De har lyttet til vores ønsker og lægger meget arbejde i at etablere et godt cafetilbud i havnens lokaler. Vi håber, anstrengelserne bærer frugt, og at forpagterne vil fortsætte i flere år.



Turistchefen: Havnen har fået et kæmpe kvalitetsløft 
Udviklingen af Avernakø Havn glæder turistmanager Mads Sletbjerg fra Visit Faaborg:
- Havnen på Avernakø er mere end en almindelige lystbådehavn. Den er selve indgangen til øen, fordi den ligger lige ved siden af færgen, og derfor er det guld værd, at man ikke blot har rene, pæne og gode faciliteter, men også en café, der serverer mere end pølser og pommes fritter. Den har fået et kæmpe kvalitetsløft både på faciliteter og service, og så er der dødcharmerende og meget naturligt, hvilket præcis er noget af det, som sejlere og gæster søger i ø-havnene. At havnen er drevet af private skaber et særligt engagement, og jeg tror, at man fx har lettere ved at rejse penge til nye tiltag end en kommunal havn.
Turistmanager Mads Sletbjerg fra Visit Faaborg

Labels: , , ,