 |
| Mandøpigen er et specialfartøj og en amfibiebåd med plads til 12 passagerer. Med båden tager Poul Erik Fredskild (tv.) turister på sælsafari og østersture i Vadehavet omkring Mandø. |
Fra ø til ø ▪ Poul Erik Fredskild fra Mandø har bygget en amfibiebåd, som gør det muligt at opleve vadehavet helt tæt på – både til vands og på land. Det har han fået LAG-tilskud til.
- Vi har ingen havn på Mandø og jeg ville gerne have gang i at sejle med turister, så derfor var jeg nødt til at opfinde den her ”James Bond–båd”, forklarer Poul Erik Fredskild med et glimt i øjet. Han styrer sikkert det 12 meter lange og knap fire meter brede specialfartøj og amfibiebåd ud gennem Kammerslusen, der fører Ribe Å ud i Vadehavet nogle kilometer vest for Ribe. I daglig tale hedder fartøjet Mandøpigen og har base på Mandø.
Og der er virkelig tale om en helt særlig båd, som godt kunne have været med i en James Bond-film. Det fladbundede skrog er en videreudvikling af en standardmodel, som er designet af en hollandsk båddesigner og oprindeligt konstrueret som en arbejdsbåd.
Trehjulet passagerbåd
- Det helt specielle ved båden er, at vi har monteret tre hjul under den, som kan sænkes via hydraulik. På den måde kan vi sejle helt ind på det lave vand og løfte hele båden op og så køre resten af vejen. Helt op på land. Når vi er i land, klapper vi frontklappen ned, så folk kan gå tørskoede i land, forklarer Poul Erik, som er bosat på Mandø.
|
Kahyt og styrehus er bygget ud i ét. Et lille toilet er der også blevet plads til. Oprindeligt ville båddesigneren have, at der skulle monteres rækker af siddepladser efter hinanden som på et fly, men Poul Erik ville hellere have, at passagerne kunne sidde ved borde overfor hinanden.
- På de her ture er hygge i fokus. Når folk sidder ved et bord sammen, så kommer samtalen i gang helt af sig selv, og folk lærer hinanden lidt at kende, siger Poul Erik. Udenfor på dækket er der en bred bænk i midten med god plads. Så passagerne kan frit vælge, om de vil sidde ude eller inde.
På tur med Mandøpigen
Båden må sejle med 12 passagerer. I dag er alle pladser besat. Det går i fuld fart ud af slusen, hvor båden bæres med af den kraftige strøm fra Ribe Å. Kort efter passerer vi to havørne, der dovent hopper rundt på de sidste sandbanker, inden vi fortsætter ud på åbent vand. Kort efter slår Poul Erik autopiloten til.
 |
Poul Erik Fredskild og hans kone har boet på |
- Jeg har en baggrund som maskinmester og har derfor selv kunnet stå for maskiner, el og mekanik. Det gælder også montering og justering af de to 350 HK BMW-dieselmotorer, som er mage til dem man finder i f.eks. en BMW X5, fortæller Poul Erik.
Pludselig råbes der ”sæl” ude fra dækket, og passagererne stiller sig nysgerrigt op langs rælingen med deres kikkerter og kameraer. Kort efter er vi så tæt på sandbanken, hvor sælerne holder til, at vi tydeligt kan se dem ligge og hvile sig og nyde de sidste strejf af den lavthængende sol, som titter frem i ny og næ bag de mørke skyer. Der er knap 300 sæler på sandbanken. De fleste er spættet sæl og resten - en lille håndfuld - er de mere sjældne gråsæler. Sælerne er tydeligvis vant til motorlyden og bliver ikke bange eller flygter ud i vandet.
Da alle har fået stillet deres lyst til at studere sæler, sejler Mandøpigen stille videre.
Fra offshore til Vadehav
- Min kone og jeg har boet på Mandø i 26 år, og har i de sidste ti år drevet B&B Mandø og nu på tredje år også Café Mandøpigen. Sideløbende har jeg arbejdet offshore på Nordsøen som maskinmester i mange år, men blev træt af det, og begyndte at pusle med tanken om det her projekt. Båden har kostet næsten 3 millioner kroner og har taget et helt år at bygge, forklarer Poul Erik.
Poul Erik trækker i et håndtag og sagtner atter farten. Vi nærmer os en stor banke med bunker af noget, der mest af alt ligner sten og tang.
- Så er vi snart inde ved muslingebanken, råber Poul Erik til passagerne og beder alle tage waders på.
Østersjagt på muslingebanke
Forsigtigt lader han båden sejle ind på det helt lave vand, uden at den rører bunden. Båden standser helt op, og med en brummende lyd sænkes de tre hjul ned ved hjælp af hydraulik, så de rører sandbunden. Kort efter hæves båden op, så den står cirka en meter over vandoverfladen. Forsigtigt kører Poul Erik nu båden ind på muslingebanken og sænker frontklappen. Bænken på dækket vendes om og lægges over frontklappen, så den kan fungere som landgangsbro med trappetrin.
 |
| Poul Erik Fredskild (i midten) er både kaptajn og guide på turene med Mandøpigen. |
- Om sommeren sejler jeg ren sælsafari. Først når vandet er tilstrækkeligt koldt, tager vi også på østersjagt. Vi har fået utrolig god respons fra både lokale og turister. Og jeg opfatter det som et stort skulderklap, når folk fra hele Vadehavsområdet - fra Tønder til Esbjerg - kommer med på tur og bare synes det er fantastisk, at opleve Vadehavet på den her måde, forklarer Poul Erik.
Bobler og østers
Tilbage på Mandøpigen, serveres et glas bobler af højstilkede glas. Østers åbnes og spises, og der grines og skåles. Og der breder sig en stemning af hygge. Men kort efter begynder det at mørkne, og Poul Erik starter atter båden. Kører den ud i vandet, hæver hjulene og sejler tilbage mod Kammerslusen.
- Vi startede Mandøpigen op i september 2019, så det var ærlig talt noget af et chok, da det hele lukkede ned pga. Corona i marts 2020. Vi blev reddet af kompensationsordningen, men sommeren er også gået rigtig godt. Vi har sejlet lidt ø-hop og ellers sælsafari-ture i sommerens løb. Og fra efteråret, når vandet bliver tilpas koldt til østers, sejler vi kombi-ture med sælsafari og østers-jagt som i dag. Indimellem tager jeg også jægere med ud på et par jagtture, fortæller Poul Erik.
Imens er roen falder over bådens passagerer, der står ved rælingen eller sidder småsnakkende rundt omkring på båden. Solens sidste stråler skærer sig gennem de regntunge skyer mod vest, mens Poul Erik styrer Mandøpigen sikkert i havn ved Kammerslusen efter en tur ude midt i det særprægede Vadehav - Danmarks savanne.
Tekst og foto: Morten Telling, Moxtell Productions
|
LINKS